Dansk  English  Polski  Norsk  Français 
9 tegn på at din menstruation er ved at ankomme – hush-hushunderwear

9 tegn på at din menstruation er ved at ankomme

Du kender måske godt følelsen af at ALT er galt med din krop og dit liv, og næste dag så kommer din menstruation? Vi kender alle både mavekramper og humørsvingninger som kan være tegn på, at menstruationen nærmer sig, men faktisk er der en hel liste med små, mærkelige og en smule overraskende symptomer, der også kan fortælle dig, at din menstruation er på vej…


Her kommer 9 af hyppige tegn på at menstruationen er på vej.

1. Livet bliver en all-you-can-eat buffet

“Har du tænkt dig at spise den der færdig?” bliver din mest sagte sætning. Du har jo kun fået en portion havregryn, et glas juice, en banan, en yoghurt og nogle kiks… du er ved at dø af sult! Mon du kan overleve de 45 min der går, inden det bliver frokost?


Det er faktisk meget normalt, at man bliver mere sulten i perioden op til menstruationen eller under menstruationen. Dette skyldes at din krop har brug for et større kalorieindtag, og derfor giver det jo god mening, at du er lidt ekstra sulten.

2. Din bFree ankommer

Åhh nej, du husker det godt fra sidst, og du gider ikke igen at skulle bekymre dig om, hvordan bindet skal komme fra badeværelset derhjemme til toilettet på skolen. Især fordi du hørte, da drengene snakkede om hvor klamt menstruation er. Hvis bare du selv kunne bestemme, om andre skal se, du har menstruation… Måske med sådan en magisk bh, der kunne hjælpe dig med at opbevare dine bind. Så ville du i hvert fald ret nemt kunne gøre, hvad du havde lyst til og selv vælge, hvem der skulle vide, at du har menstruation. 

3. Alle er ret så irriterende

Alle! Dine veninder, dine forældre, dine lærer, ekspedienten i supermarkedet. Alle.

4. Alt er trist

Sangen du lytter til i bussen, din elendige madlavning, dit håndboldkast. Alt sammen giver dig en rigtig god grund til at græde som baby, fordi du ved, hvad der snart venter dig.

5. Dovenskab

Du magter bare ikke noget. En lille tur til fryseren føles pludselig som et maraton. Et MEGET langt maraton.

6. Opmærksomhedskrævende bryster

Hva så venner. Hvordan har I det? Ikke så godt? Du undrer dig måske en del over, hvorfor dine bryster kan være så ømme. Har nogen slået dig, imens du ikke lagde mærke til det? Nej okay, det var også bare et spørgsmål. Men der er jo ingen grund til at være så SENSITIV omkring det.

7. What to wear?

Du har lige købt en ny kjole, og igår fik du et kompliment for dine sygt lækre jeans. Stadig, intet fungerer! Den strik du gerne vil have på passer ikke til noget, og dine yndlings glimmer strømper er væk. Før du ved af det, er hele dit klædeskab spredt over dit værelse. Nu kan du helt sikkert ikke finde noget, du har lyst til at tage på!

8. Hovsa

Efterhånden er du blevet ret god til at gå, løfte ting, holde ved en blyant, men lige nu… åh du taber det igen. Et meget almindeligt symptom på en kommende menstruation er din klodsede adfærd- brug det som en undskyldning til den personen, som du lige har spildt en hel yoghurt ud over…

9.Din hjerne er som blød ost

Hvordan er det nu lige med plus og minus? Hvor har du glemt din hårbørste? Hvem er det nu lige, du skal til koncert med lørdag? Alle de præmenstruelle hormoner kan gøre, at du bliver en smule hjernedød. Derfor er det vigtigt, at du giver dig selv tid til at slappe af- for nej, du er ikke pludselig blevet dum.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort