Dansk  English  Polski  Norsk  Français 
Vi er danmarksmestre i entreprenørskab! – hush-hushunderwear

Vi er danmarksmestre i entreprenørskab!

D. 24 april 2019 blev vi kåret som vindere af Company Programme. En titel vi har kæmpet hårdt for og som har kostet månedsvis af arbejde. Vi kan dog se tilbage og vide os sikre på, at intet af dette har været spildt. Ikke kun fordi vores hårde arbejde blev erkendt af dommere der bedømte os i fire forskellige kategorier under DM’s kvalifikationsrunder og finale, men også fordi vi nu står med en virksomhed, der rummer så meget fremadrettet potentiale. Vi kan slet ikke vente med fortsat at udvikle Hush-Hush Underwear og glæder os til at se, hvad fremtiden bringer.

Forløbet før DM

Ugerne og månederne op til DM var sprængfyldte med møder, lancering, sparring, rapporter, øvning på scenepræsentationer og desuden helt “almindeligt” arbejde i virksomheden. Mange dage fortsatte arbejdet til ud på natten grundet vores perfektionistiske tilgang, men i sidste ende var vigtig for os, at vi var 100% forberedte, når vi skulle møde vores dommere til DM-finalen.

Forløbet under DM

Vi vågnede op onsdag morgen med en del nervøsitet i maven. Ingen af os kunne sove om natten, men vi var alligevel klar på den dag, vi havde drømt om i flere måneder- DM finalen.

 

Efter at have båret vores ting fra hotellet til Industriens hus, fik vi opsat vores stand. Den skulle vi bruge senere til vores standinterview, men i første omgang skulle vi bedømmes i kategorien scenepræsentation. Her skulle vi i løbet af 4 min pitche vores ide. Det gik stærkt, men det var den fedeste følelse, at have kontrollen, og hvor kun vi havde opmærksomheden.

 

Med en afsluttet scenepræsentation gjorde vi os derefter klar til vores standinterview. Her skulle produktet fremvises fysisk til vores 4 dommere. De stillede os spørgsmål samtidig med, at vi fortalte om produktets egenskaber.

 

Nu skulle vi til den mest skræmmende disciplin i løbet af dagen. Det lukkede dommerinterview. I 15 min skulle vi slagtes af vores dommere- heldigvis var det ikke sådan det gik til. Vi mødte op i lokalet, hvor vores 4 søde dommere var, samt overdommeren i konkurrencen. Her kunne dommerne spørge ind til ALT om vores virksomhed. Heldigvis gik det godt, og var en rigtig god oplevelse.

Prismiddagen

Det blev aften, og vi fandt vores fine tøj frem til prismiddagen, hvor vinderne ville blive offentliggjort. Det hele fandt sted i Industriens hus på øverste sal, hvor man kunne se over hele København. Det var utroligt smukt og omgivelserne var fantastiske. Vi blev her serveret en masse lækker mad, og derefter blev det tid til kåring af sporvinderne. Gennem konkurrencen kunne man deltage i 4 forskellige spor. Hver spor havde specifikke fokusområder, og i vores spor Society and Globalisation var fokus sat på den værdiskabelse vores ide kunne give for samfundet. Spændingen var høj med viden om, at én af sporvinderne også ville løbe afsted med 1. pladsen. Vi blev utrolig glade, da Hush-Hush Underwear blev råbt op, og sangen “All I do is win” blev sat på, imens vi gik mod scenen. Vi blev overrakt et diplom og præmie, hvorefter vi sammen med de resterende sporvindere skulle pitche vores scenepræsentation én gang mere.  Vinderne var fundet, det vidste vi, men muligheden for at fortælle sin ide foran alle de inviterede erhvervsfolk var utrolig. Vi glædede os, og var enige om, at den skulle have maks gas.

Vinderne af Company Programme 2019 er…

Ja, man kan selvfølgelig gætte sig frem til resultat, men følelsen den var uventet og ubeskriveligt. Hele salen rejste sig op for os, og rystende gik vi hen mod scenen. Det var overvældende, og en lille tårer sneg sig frem. Vi havde vundet! Vundet det hele. Det var alt arbejdet værd, og det var en kæmpe ære. Glade og stolte blev vi klappet ned af scenen igen, og efter en snak med både dommere og andre erhvervsfolk skulle sejren fejres.

Vi kunne aldrig have vundet alene, og derfor vil vi gerne takke alle de hjælpende hænder, som har været med på vejen. Samt vil vi også gerne takke erhvervsfolk, dommere og Fonden for Entreprenørskab, for at give os denne pris, og dermed sende os videre til EM.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort